Udbudskonsulent – IT tekniske udbud for TV 2

Brænder du for at varetage hele udbudsprocessen fra forberedelse til gennemførsel og kontraktindgåelse af almindelige IT-tekniske EU-udbud og større forretningskritiske IT-tekniske EU-udbud?

Og har du lyst til at blive en del af et selvkørende og dedikeret mindre team, der kontraktmæssigt understøtter forretningen og jura på områderne; EU-udbud, SKI-aftaler, investeringer, konsulentaftaler, leveringsaftaler på SW og HW, facility management og rammeaftaler?

Så er denne nyoprettede stilling som Udbudskonsulent Contract Management lige noget for dig!

Som udbudskonsulent bliver du tilknyttet Contract Management, som er en stabsfunktion under Finansdirektøren, og professionelt understøtter forretningen i gennemførsel af indkøbs- og udbudsprocesser inden for Broadcast, Digitalisering, IT og Facility.

Med reference til Chefen for Contract Management, får du en bred vifte af ansvarsområder og stakeholders og kommer til at spille en nøglerolle i et team, der er kendetegnet ved at være handlingsorienteret og opgavestyret og med stor gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • gennemføre EU-udbud, SKI-indkøb samt konkurrenceudsættelse ved tilbudsindhentninger
  • agere projektleder og være ansvarlig for at drive udbudsprocesser
  • optimere processer og foretage kommerciel kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakter
  • rådgive og opdatere kollegaer om udbudsregler samt hvilke muligheder, de giver TV 2
  • håndtere administrative processer og opgaver relateret til udbud og kontraktindgåelse

Din personlighed

  • du tager ansvar og driver og eksekverer dine opgaver selvstændigt
  • du er klar og tydelig i din kommunikation
  • du har en analytisk tilgang til dine opgaver med blik for detaljen
  • du er teamorienteret og søger sparring og videndeling
  • du besidder et naturligt købmandsgen, og sigter altid mod det mest fordelagtige økonomiske resultat

Din faglighed

  • 2-3 års erfaring med selvstændig gennemførsel af EU-udbud
  • erfaring med indgåelse af IT-tekniske kontrakter
  • erfaring med SKI-udbud, konkurrenceudsættelse og kontraktforhandlinger
  • kan udarbejde udbudsbekendtgørelser, udbudsbetingelser, kravspecifikationer og kontrakter
  • har gerne erfaring med udbud via udbudsportal (TV2 DANMARK bruger Mercells portal)

Dit arbejdssted vil være på TV 2s hovedkontor i Odense.

Om TV2 DANMARK

TV2 DANMARK A/S er én af Danmarks største medievirksomheder med en mangeårig, stærk position på det danske TV-marked og med høje digitale ambitioner.

Hos TV2 har vi en uformel kultur med fokus på dialog, selvstændighed og ansvar. Vi måler medarbejdertilfredshed årligt og er meget stolte af at ligge i toppen af dansk erhvervsliv ifølge Ennova. Hos os er der stor medarbejdertilfredshed – noget vi har arbejdet målrettet på at opnå.