TV 2 søger IT specialist til implementering og ejerskab af nyt ERP-system

Søger du udfordringer i en spændende medievirksomhed og har lyst til at arbejde på tværs af en stor organisation? Så tilbyder vi en afvekslende og udfordrende hverdag på en fantastisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og en uformel stemning præget af god kollegial sparring og udpræget selvstændighed.

Om os

Stillingen som IT-specialist er forankret i teamet Business Services, som er en del af Digital Workspace på TV 2. Du bliver en del af det team, som har ansvaret for drift, udvikling og vedligehold af TV 2s fælles it-services og som derigennem understøtter virksomhedens centrale forretningsprocesser. Vi har derfor en bred berøringsflade med andre afdelinger og fagligheder på tværs af TV 2. Teamet består af 10 fagligt dygtige medarbejdere, fordelt på projektledere og IT-specialister, som alle sidder på Kvægtorvet i Odense. Vi baserer vores leverancer på en entreprisemodel, hvilket betyder at vi i høj grad benytter os af underleverandører.

I vores team kan du få kompetent faglig sparring i hverdagen. Vi har en kultur med åben dialog, hvor man kan udvikle sig – både fagligt og personligt. Vi bestræber os på at lære af vores fejl og gøre ting klogere i dag end i går.

TV 2 har behov for personalemæssigt at gennemføre et generationsskifte omkring vores nuværende økonomisystem (AX2012) samt vores fremtidige ERP-løsning. Formålet er at sikre at forretningskritisk viden, indblik i processer og systemunderstøttelsen heraf, forbliver i TV 2. Du vil blive en del af et større projekt, hvor vi implementerer D365FO som vores fremtidige ERP-løsning, og du vil blive teknisk ansvarlig for løsningen efter implementering.

Som IT-specialist er det væsentligt, at du udover de tekniske kompetencer kender til projektledelse, kan lide at kommunikere og har interesse for samarbejde på tværs af organisationen.

Du vil skulle støtte forretningen, når den har tekniske udfordringer eller ønsker forandringer i systemet og være bindeled mellem den og vores eksterne leverandør på systemet.

Helt grundlæggende skal du udføre analyser, forfatte kravspecifikationer og formulere oplæg til løsningsdesign. Du vil have overblik over dataejerskab og data-flows for økonomi- og medarbejder stamdata samtidig vil du definere og eje integrationer til ERP-systemet.
Herudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Støtte forretningen i analyse af tekniske udfordringer hvor det er nødvendigt at være i dialog med vores eksterne leverandør
  • Planlægge og styre af releases – dels internt og dels med leverandøren
  • Planlægge og styre testforløb f.eks. ifm. ny funktionalitet. Dette i samarbejde med forretningen og projektleder
  • Proces- og teknisk dokumentation
  • Analyse og specifikation ved tilføjelser til løsningen, nye eller ændrede forretningsprocesser
  • Konfiguration og support
  • Leverandørstyring

 

Herudover vil din hverdag være præget af:

  • Deltagelse i tværgående interne projekter
  • Support på forretningslogik og -processer
  • Øje for forretningsudvikling og optimering af processer
  • Dokumentation og overdragelse til Support og overvågning

 

Om dig

Du er vant til at arbejde tværgående og har fokus på samspillet mellem IT, forretningen og leverandører. Du er fokuseret på indblik og overblik i dataejerskab og data-flows, og du arbejder struktureret med integrationer og leverandørstyring.

Din arbejdsstil er struktureret og kvalitetsbevidst, og du har en analytisk tilgang til problemløsning. Du er dygtig til at samarbejde på tværs og ser dig selv som en del af et hold. Du er respektfuld, proaktiv og handlekraftig – og du tackler udfordringer dedikeret og med godt humør.

Herudover ønsker vi at du:

  • tager naturligt ansvar og gerne går foran, når der skal eksekveres og skabes forandringer
  • er udadvendt og fungerer godt i et teknisk miljø
  • er god til at kommunikere (skriftligt og mundtligt) og forstår problemstillinger på flere niveauer – forretningsmæssige såvel som digitale og tekniske
  • forstår at sætte dig i forretningens sted og omsætte deres behov til løsninger
  • har en mellemlang eller højere videregående uddannelse eller alternativt en teknisk basisuddannelse
  • Erfaring med ERP-systemer og teknisk understøttelse af økonomiprocesser
  • Erfaring med Microsoft suiten i form af Axapta eller D 365 FO

 

Send din ansøgning i dag, da samtaler afholdes løbende. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.

Dit primære arbejdssted er på Kvægtorvet i Odense.